Juleaften for Alle – hvorfor ikke også i Sønderborg?

29. november 2019 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

I Gråsten står KGGO bag en juleaften for Gråsten-borgere, der mangler nogle at holde jul sammen med.

Men det er ikke blot i Gråsten, at enlige har brug for nogen, de kan holde juleaften med.

”Så jeg synes bestemt, der er nogen i de øvrige byer og selvfølgelig også i Sønderborg, der må gribe udfordringen og lave en herlig juleaften, så der ikke er nogen, der ufrivilligt kommer til at sidde alene”, siger Svend Schütt.

Han fortæller videre, det ikke giver mening, hvis alle, der har brug for at komme med i et juleaften-arrangement, samles på ét sted i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det skal være mindre forsamlinger, så der er en god mulighed for, at gæsterne ved bordene kender hinanden”, siger KGGO-formanden og fortsætter.

“Det er faktisk ikke så svært, hvis du virkelig vil det, så kan du sagtens klare det og jeg giver gerne gode råd og kan vejlede, så du er klar til juæleaften 2020”.

Er der et behov?

Henning Petersen fra En God Jul for Alle siger til SønderborgNYT, at det tidligere er forsøgt at holde jul for enlige i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det var Sune Axelsen i Det Sønderjyske Køkken, der lavede mad og lagde lokaler til – men vi var flere hjælpere end brugere”.

Svend Schütt mener, at det alligevel giver mening at arbejde med ideen og få meldt ud, der er mulighed for, at ingen imod eget ønske skal fejre jul alene.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...