Kærbo samlede ind til Afrika

31. maj 2015 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag spillede en række af de mange amatørbands fra Sønderborg til fordel for Afrika. De havde taget turen til IMG_8622Kærbo på Kør, hvor der var støttefestival til fordel for Kærbos Ghana-projekt, der støtter børn i en mindre landsby.

“Det gør virkelig en forskel, der kommer hjælp til børnene. De lever i en fattigdom som danskere slet ikke kan forestille sig”, siger Joseph Oduro, der tidligere var skoleinspektør i Ghana.

Artiklen fortsætter under annoncen

I dag er han sekretær i Fonden Kærbo for Afrika.

“Hvis man melder sig ind i Fonden Kærbo for Afrika og betaler de 60 kroner, som det koster for et år, så er der to børn, der får en sygeforsikring, så de kan få lægehjælp og medicin”, siger Anne Grethe Scharbach, der er leder på Kærbo.

Anne Grethe Scharbach og Joseph Oduro.

Anne Grethe Scharbach og Joseph Oduro.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hver sommer drager brugerne fra Kærbo til Ghana, hvor de besøger de børn, som de hjælper og støtter. Og det har den bivirkning, at brugerne fra Kærbo får det så godt psykisk, at de enten sætter medicinforbruget ned eller stopper det helt. Vel at mærke for livet og ikke blot mens de er i Afrika.

“Varmen og solen gør en forskel. Men det gør også en forskel, at Kærbo-bruger bliver mødt med beundring. I Ghana er børnene jo glade for at komme tæt på de mennesker, der kan hjælpe dem”, siger Joseph Oduro til SønderborgNyt. Ligesom Anna Grethe Scharbach, så ser han gerne, der bliver forsket i, hvorfor Kærbo-brugerne ved hjælp af Ghana-projektet kan slippe den medicin, som var tiltænkt for livet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men det bliver næppe medicinalindustrien, der skyder penge i den forskning.

Godt besøgtIMG_8607

Der var ikke overvældene meget sol over Kær, mens musikken spillede og mønterne dansede over bordene i boderne.

“Først på dagen var der mange herude og hen over eftermiddagen kom og gik folk i pæn strøm, så jeg er godt tilfreds”, siger Anne Grethe Scharbach til SønderborgNyt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du vil være med til at hjælpe et barn i Ghana mod sygdom, så stik ind i Kærbos butik i Perlegade og brug 60 kroner. Det er ikke mange penge for danskere, men det er et helt års lægehjælp og medicin til to børn i Ghana.

billede

Artiklen fortsætter under annoncen

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...