Kammeradvokaten har set på den sag kommuner vil rejse mod staten

21. marts 2019 Politik

Onsdag besluttede Sønderborg Kommune at gå sammen med en række andre kommener i et fælles søgsmål mod staten. Årsagen er udligningssystemet, hvor nogle kommuner mister penge.

Kammeradvokaten har vurderet

Økonomi- og Indenrigsministeriet har fået Kammeradvokatens vurdering af, hvorvidt ministeriet er erstatningsansvarlig eller på andet grundlag har pligt til at betale kompensation som følge af den omstændighed, at Danmarks Statistiks opgørelse af grundlaget for to af de socioøkonomiske kriterier i udligningsordningen er blevet korrigeret på grund af nye oplysninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Kammeradvokatens konklusion, at Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke har begået fejl og allerede af den grund ikke er erstatningsansvarlig for, at to af de socioøkonomiske kriterier, der er blevet anvendt i de kommunale udligningsordninger, muligvis ikke har afspejlet kommunernes faktiske udgiftsbehov.

Det fremgår af et notat fra Kammeradvokaten, som er skrevet i februar 2018.

Kommunerne har af et konsulentfirma fået lavet en rapport om det kommunale tilskuds- og udligningssystem med undertitlen ”En foranalyse af homogenitet, systemfejl og paradokser”.

Sønderborg og en række andre kommuner, der lægger sag an mod staten, peger især på to forhold ved systemet, der medførte en overkompensation af visse kommuner begrundet i opgørelsen af datagrundlaget vedrørende befolkningens uddannelsesniveau.

Lemvig Kommune skrev blandt andet følgende om spørgsmålet vedrørende ”utilsigtet udligning ved personer uden erhvervsuddannelse”:

Her er der problemer med to kriterier omhandlende befolkningens uddannelsesniveau.

De to kriterier er henholdsvis ”Antal 25-49 årige uden erhvervsuddannelse” og ”Antallet af børn i familier med lav uddannelse”.

Problemet med disse kriterier ligger i den anvendte definition af personer uden erhvervsuddannelse.

Definitionen inkluderer gruppen ”Uoplyste” fra Danmarks Statistik Uddannelsesregistre, hvilket er grundlag for to sammenhængende kritikpunkter.

Dels, at ingen andre socioøkonomiske kriterier forholder til de ”Uoplyste” personer, om end dette antal ligeledes opgøres for mange andre relevante grupper.

Alle registreres som ‘Uoplyst’

Dels, at der ikke her registreres nyankomne indvandres uddannelsesniveau siden 2006, hvorfor alle indvandrere ankommet efter 2006 per definition indføres i kategorien for personer med ”uoplyst uddannelse”.

Disse forhold har tilsammen den utilsigtede effekt, at visse kommuner således kompenseres for en social belastning, der i realiteten ikke eksisterer.

Alle som har indvandret til landet – eksempelvis  for at arbejde, påbegynde en uddannelse med videre indskrives automatisk i gruppen af borgere med ”uoplyst uddannelsesniveau”, hvorved de indgår som ”socialt belastede borgere” i deres respektive betalingskommune.”

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk