Karen Damm: Frugtsukker gav ikke politikerne bedre hukommelse

5. juni 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Tidl. byrådsmedlem Karen Damm, skriver:

Et hvert byrådsmøde i Sønderborg begynder med en sang.

Derefter indtager politikerne frugt i store mængder og i højt tempo. Det er jo et dårligt arbejdsklima at arbejde på tom mave, og frugtsukker skulle gerne klare hjernen.

Karen Damm undres over, at nogle byrødder har en ret skidt hukommelse.

Karen Damm undres over, at nogle byrødder har en ret skidt hukommelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men på det seneste byrådsmøde skete det modsatte. Under behandlingen af bebyggelsen på Kongevej 100 var der total hukommelsessvigt hos borgmesteren og tidligere Teknik- og Miljøudvalgsmedlem Charlotte Engelbrecht.

Borgmesteren forklarede, at han på mødet ikke havde været positiv stemt, men ikke var sikker på at have givet udtryk for det. Charlotte Riis Engelbrecht prøvede at støtte borgmesteren. Hun havde ikke givet tilsagn på besigtigelsesturen.

Fakta er imidlertid, at der på det efterfølgende møde var bred enighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ingen var imod.

Jeg husker det, som var det i går.

Hvad er det lige, der sker med folks hukommelse?

At man husker forkert, kan ske for enhver, men når  andre bakker op om ting, som ikke er sket, kan man jo gøre sig mange tanker.

Når man tænker på, hvor mange dispensationer og knaster – knasten på toppen af Borgen – der gives tilladelse til at bygge, bør denne sag give stof til eftertanke.

Var der i virkeligheden en skjult dagsorden eller var det bare en ynkelig forestilling, vi oplevede på byrådsmødet forleden?

Artiklen fortsætter under annoncen

Til slut:  At Fælleslisten – ved at stemme med S – slår hånden af deres tidligere TMU-medlem Ole Stisen, er tankevækkende. Ole Stisen var, som vi andre, enig i en tilladelse til byggeriet.

Vi er nogle, der husker det – frugt eller ej.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...