Karrusellen: Kender du børnefamilier på Nordals der har brug for julehjælp?

24. november 2017 Nordborg

Julen handler om, at vi skal være sammen med dem vi elsker, vore nærmeste. Det er næstekærlighedens største stund på året, så at sige, og derfor giver vi også gaver, for det er et udtryk for glæde og kærlighed.

Karrusellen – Genbrug til børn i Nordborg vil gerne bringe glæde og kærlighed ved at uddele julepakker til dem der trænger mest i Sønderborg kommune. Julepakken indeholder maden og hyggen til juleaften svarende til 4 personer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herudover vil der også være lidt hjælp til dagene derpå, samt en overraskelse.

Kender du en familie, der er økonomisk udfordret og hvor julen er i fare – så indstil familien til en julepakke ved at sende en mail til julemanden@netmail.dk, hvor du fortæller og begrunder, hvorfor vi skal give denne familie en julepakke.

Hjælp med at dele budskabet og næstekærligheden.

Så finder og glæder vi familierne med en besked 1. december om, at der ankommer en julepakke den 23. december på deres hjemmeadresse med ønsket om en rigtig glædelig jul.

Deadline for indstilling er den 30. november.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk