Knæk Cancer: Lena Krag Schmidt fra Mens Cut takker og sender 44.000 kroner videre

26. oktober 2017 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Flere end 80 havde købt billet til Lena Krag Schmidts Knæk Cancer-arrangement i Mens Cut torsdag aften, hvor der blev lagt ud med et par sange fra Michael Vogensen.

“Jeg er så glad for, der er rigtigt mange, der har hjulpet med gavekort, som vi kan sætte på auktion,. Jeg er rigtig glad for, at så mange er kommet for at være med og også en tak til de mennesker, der har hjulpet med alt det praktiske og ikke mindst maden”, siger Lena Krag Schmidt.

Axel Nielsen og Lena Krag Schmidt siger tusinde tak.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra start med der taget hul på vinen og skænket i glassene og kort tid efter, kunne gæsterne hente lidt lækker mad fra Værftet Restaurant og Bar, der havde anrettet på salonens førstesal.

Efter en rum tid tog Axel Nielsen plads på pallerne og styrede auktionen så flot, at der blev budt for i alt 23.850 kroner.

Mens Cut har også haft lotterisalg, entréindtægter og hertil kommer andre indsamlede penge.

“Som det ser ud lige nu, så kan jeg sende 44.000 kroner til Knæk Cancer”, siger Lena Krag Schmidt, som er jublende glad for det flotte resultat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der blev budt på oplevelser fra: Bella Italia, Brøggeriet, Restaurant Oxen, Thordsen, Vinspecialisten, Brecklings Bogcafé,  Klinik Lehmann, Hotel Comwell, Promenaden, Sønderborg Sommer Revy, Kislings’, Holdbi Kro, Sønderjyllands Symfoniorkester, Huset Blom, Linie 3, Sønderjysk Pigekor, Tyrstrup Kro, Lazy Dog, Ballebro Færgekro, Lindegården i Kollund, Restaurant Bind, Restaurant Royal, Kultur Syd, Per Nielsen og Alsie Express.

Lotterigevinsten var 5.000 kroner til en rejse med Seadane Travel.

Artiklen fortsætter under annoncen

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...