Knallertkører dumpede i både alkohol- og narkotest

26. maj 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag klokken 17:20 standsede politiet en lokal 37-årig mand, som kørte på en lille knallert på Løngang.

“Knallertkøreren blev både alkohol- og narkotestet – og det viste sig, at han – udover at have drukket for meget – også var påvirket af amfetamin”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet i Sønderborg.

Knallertkøreren blev anholdt og der er taget blodprøver, som bliver afgørende i sagen.