Den 29. august vil projektet med at gøre Piledamsvej til en grøn oase officielt starte med gratis foredrag klokken 18 i Aulaen på Havnbjerg Skole og det er med havearkitekt Kristian Nordstrøm, som brænder for mere biodiversitet i vores kulturlandskab og fotografen Lars Kristense, som viser os skønheden i naturen gennem sine fantastiske nærbilleder af dyr, blomster og insekter.
Inden foredrag vil Johannes Fonnesberg præsentere Kunstværket Klimabrillen, som hans mor – den lokale kunstner Vibeke Fonnesberg – skitserede lige inden hendes alt for tidligt død. Han overtager arbejdet med udførelse af sin mors sidste kunstværk, som vil blive sat op i området. Kunstværket er finansieret via en kunstfond, som tilgodeser Nordals med én million kroner, som via udviklingsforum Nordals delt ligeligt imellem Nordborg, Guderup og Havnbjerg.
Bagved hele projektet stå foreningen Aktiv Havnbjerg Sogn, som i foråret fik 300.000 kr. fra Nordeafondens pulje, ’Her gror vi’ . Et mål er at skabe mere biodiversitet op langs Piledamsvej. Et andet er, at Aktiv Havnbjerg Sogn ønsker at skabe fællesskaber og mødesteder i nærområdet. Projektet skal drives af frivillige kræfter under kyndigt vejledning af Kristian Norstrøm, som udfører anlægsarbejderne. Borgerne involveres i opsætning af kvashegn og tilplantning, og såning af områder til hjemmehørende blomster og flerårige planter. Projektet skal give inspiration til at lave lignende tiltag i sin egne haver fremover, skriver foreningen Aktivt Havnbjerg Sogn, der står bag projektet.
Området langs Piledamsvej omdannes til et sted for ophold, leg og naturoplevelser og vil indbyde beboere såvel som udefrakommende til at gøre ophold i Havnbjerg. De nærliggende børnehaver med flere får en tryg sti at bevæge sig rundt i området på – med skærmende beplantninger som giver mulighed for at udforske området trygt.
Anlægsarbejderne starter omkring den 1. september.