Kommunelogoet kan komme i tv med SønderjyskE

31. maj 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Kultur- og Erhvervsudvalget skal i den kommende uge beslutte om, der skal sendes yderligere 250.000 kroner afsted til SønderjyskE håndbold.

Pengene vil løfte Sønderborg Kommune op på niveau med de to andre hovedsponsorer og så får Sønderborg meget synlighed for aftalen.

Sponsoratet skal nemlig bruges til at anskaffe ”puder” til inddækning af betonpillerne bag målene i Skansen. Det giver øget sikkerhed for spillerne.

Puderne bliver med Sønderborg Kommunes logo. Derudover får kommunen en række sæder med Sønderborg Kommune-logo til SønderjyskE’s herrehåndsbolds hjemmekampe i Skansen samt adgang til sky-boks.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune vil for det øgede sponsorat få en øget tv-eksponering. I sæsonen 2012/13 var 5 kampe på landsdækkende tv. Hver kamp blev desuden overværet af i gennemsnit 1976 tilskuere, så der er også øget eksponering overfor kommunens egne borgere.

Endelig vil tillægget bringe Sønderborg Kommune på niveau med de 2 øvrige hovedsponsorer i herrehåndbold.

Sønderborg Kommune betaler i forvejen 750.000 kroner om året i sponsorbidrag.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...