Kommunen har købt Kær Vestermark

Arkivfoto
Arkivfoto
24. april 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Folketingets finansudvalg har i dag godkendt det købstilbud, som Sønderborg Kommune har afgivet på Sergentskolens tidligere øvelsesterræn ved Kær Vestermark samt KFUM-grunden på Gerlachsgade.

Efter at det i forbindelse med indgåelsen af forsvarsforliget sidste år blev besluttet at lukke Sergentskolen i Sønderborg tilkendegav Sønderborg Kommune, at man var interesseret i at overtage de to grunde. Og med finansudvalgets godkendelse, ligger købet nu fast.

– Byrådet har ønsket at overtage arealerne på det gamle øvelsesterræn og KFUM-grunden på Gerlachsgade, fordi vi mener de har en værdi for kommunens borgere. Derfor er jeg tilfreds med, at købet nu er faldet på plads, så vi kan begynde at planlægge med den fremtidige brug af områderne, siger Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune betaler 6.250.000,- kroner for området ved Kær Vestermark, mens der er fastsat en pris på 2.000.000,- kroner for KFUM-grunden på Gerlachsgade. Sønderborg Kommune overtager de to grunde pr. 1. maj 2014.

20. marts 2025 Politik, REGIONALT

Venstre stiller med både erfaring og fornyelse til regionsrådsvalget

20. marts 2025 Politik

Venstre i Sønderborg har sat holdet til det kommende regionsrådsvalg i november. Venstre i Sønderborg havde fået tildelt to pladser på den samlede kandidatliste for partiet, og her blev den garvede regionsrådspolitiker Tage Petersen, som også er byrådsmedlem i Sønderborg, valgt til plads nummer 8, mens den nye kandidat, Lisa Christine Zerina Jonasson fra Broager, […]

Læs mere...