Kommunen: Henrik Ebbesen skal sikre borgerne bliver hørt

6. december 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Når borgerne fra den 2. januar i det nye år banker på borgerrådgiverens dør på rådhuset i Sønderborg, er det Henrik Ebbesen, der åbner døren og giver hånd. Henrik afløser den tidligere borgerrådgiver, Niels Bøgskov Frederiksen, der for kort tid siden fik nyt job som afdelingsleder i Sønderborg Kommune.

Henrik Ebbesen er ny Borgerrådgiver i Sønderborg.

Henrik Ebbesen er ny Borgerrådgiver i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Henrik Ebbesen har de seneste to år været ansat som handicapchef i Sønderborg Kommune, og nu er han klar til nye udfordringer. Men det er også med lidt vemod, at han siger farvel til sit gamle job.

– På den ene side glæder jeg mig til nye udfordringer i jobbet som borgerrådgiver. Først og fremmest er der mulighed for at dykke ned i konkrete sager og følge dem helt til dørs. Samtidigt føler jeg mig tiltrukket af, at stillingen som borgerrådgiver giver mulighed for at have hele den kommunale organisation som arbejdsplads. På den anden sider er jeg ked af at skulle forlade handicapområdet, som jeg synes er spændende og som er inde i en rivende forandringsproces, siger Henrik Ebbesen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Henrik glæder sig til at få mulighed for at påvirke og forbedre sagsgangene i forvaltningerne, så kommunens borgerrelationer styrkes.

– Jeg ser det som min kerneopgave, at være garant for at borgerne oplever sig set og hørt i Sønderborg Kommune.

Kommunaldirektør Søren Bonde glæder sig til samarbejdet med Henrik Ebbesen.

– Jeg kender Henrik Ebbesen som en dygtig og engageret leder, og jeg er sikker på, at vi har fundet den rette mand til jobbet som borgerrådgiver. Han har et stort kendskab til de kommunale opgaver, og det er også en stor fordel, at han kender organisationen i forvejen, siger Søren Bonde.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...