EU-valg: Dalsmark Plejecenter beordret til at køre ældre til valg

9. juli 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Hvis ikke Anders Thulstrup, der bor i beskyttet bolig ved Dalsmark Plejecenter, havde taget en snak med tidligere Gråsten-borgmester Bendt Olsesen på valgdagen, så havde ingen af de ældre på plejecentret ikke fået chancen for at sætte deres kryds ved EU-valget.

– Jeg havde opdaget, at min hustru, der bor på plejecentret ikke skulle stemme, så jeg tog hendes valgkort med og bad de tilforordnede om at destruere det, siger Andreas Thulstrup til Sønderborg Nyt. IMG_3832

Artiklen fortsætter under annoncen

Her var det, at Bendt Olsen spurgte, hvorfor og da han hørte, at det skyldtes mangel på transport,  fik det ham straks til at ringe til kommunen.

– Byrådet blev senere orienteret om, at der var sket fejl på plejecentret i Augustenborg, hvor lederen blev fritstillet og så stod der i orienteringen, at kommunaldirektøren på valgdagen havde bedt lederen af Dalsmark Plejecenter sørge for, at de ældre borgere fik mulighed for at komme afsted til valgurnerne, siger Sven Jensen.

Byrådspolitikeren fra Slesvigsk Parti har talt med pårørende til ældre på centret og er ikke i tvivl om, at havde kommunaldirektøren ikke ringet til Dalsmark Plejecenter, så havde de ældre ikke kunnet stemme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sven Jensen fortæller, at han lægger ører til de kritiske røster blandt pårørende og frivillige, der har tilknytning til plejecentret, fordi han synes, det er for ringe, de ældre ikke fik chancen for at stemme fra start og fordi pårørende og frivillige bør tages alvorlig, når de klager til ledelsen.

Sven Jensen mener, at sandheden om EU-valget skal frem, så kritikken over Dalsmark Plejecenter bliver taget alvorlig af centrets ledelse.

Sven Jensen mener, at sandheden om EU-valget skal frem, så kritikken over Dalsmark Plejecenter bliver taget alvorlig af centrets ledelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det er på ingen måde en politisk sag, siger han.

Sønderborg Nyt skrev om sagen umiddelbart efter EU-valget, hvor direktøren for Danske Diakonhjem, Emil Tang, bedyrede, at de ældre selv havde sagt nej til at stemme – og at det var af ren venlighed og hjælpsomhed, at forstanderen på valgdagen var gået ind på plejecentret for at høre, om der var nogle af de ældre, der alligevel ville til EU-valg.

– Faktisk har han gjort langt mere end nogen kan forvente, sagde Emil Tang til Sønderborg Nyt umiddelbart efter EU-valget. IMG_3833

Artiklen fortsætter under annoncen

Men ifølge både Sven Jensen fra Byrådet og beboer Andreas Thulstrup, så handlede det på ingen måde om overstrømmende hjælpsomhed fra forstanderens side.

Angiveligt lyttede lederen til kommunaldirektøren, men ikke til pårørende til de ældre på plejecentret. Og de pårørende fik heller ikke noget ud af at beklage sig efter valget.

– Jeg ved, at der er flere, der har brokket sig, men de er blevet bedt om at tie stille, siger Sven Jensen og det bekræftes af Andreas Thulstrup.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Alle kan begå fejl, men det kræver åbenbart sin mand at indrømme det, siger Andreas Thulstrup til Sønderborg Nyt.

For at vaccinere samtlige plejecentret mod en gentagelse af EU-valgrodet, så tropper der tilforordnede op på samtlige plejecentre ved valghandlinger i fremtiden, så de ældre beboere kan få mulighed for at bruge deres demokratiske ret – uden skelen til, om de er demente eller ej.

Dalsmark Plejecenter er ikke en del af Sønderborg Kommune. Diakonhjemmet har en aftale med Sønderborg Kommune om de ydelser, stedet leverer til ældre medborgere.

Lederen af Dalsmark Plejecenter må ikke udtale sig, idet det alene er direktør Emil Tang, der taler på vegne af Danske Diakonhjem og hans udtalelse er refereret både her og tidligere.

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...