Kommunen vil sikre gode rammer til Sønderborgs butikker

2. juni 2021 Politik Skrevet af: Redaktion

Sønderborg skal være en handelsby, som man gerne vil opleve – både som beboer i kommunen, endagsturist fra nabokommunerne eller turist i længere tid. Derfor skal rammerne være i orden.

”Det er selvfølgelig butikkerne, som med deres udstillinger, sortiment og gode service sørger for den egentlige oplevelse, men vi kan som kommune være med til at sikre nogle gode rammer. Og det gør vi eksempelvis ved at hindre for store skilte og byggerier, der falder ud af stilen og ved at sikre p-pladser nok. Med én lokalplan vil vi sikre ensartede og nutidige retningslinjer”, siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Høringsperioden bliver på otte uger, og lokalplan og vejledning i at kommentere finder man på kommunens hjemmeside under ’høringer’. I forbindelse med høringsperioden bliver der holdt et borgermøde. Information om og tilmelding til mødet kan ses på sonderborg.dk under begivenheder.

Samtidig har udvalget godkendt en proces for arbejdet med at udvikle Rønhaveplads. Som bekendt drøftede Byrådet på et tidspunkt, om skøjtebanen skulle flytte fra Nørre Havnegade til Rønhaveplads, men valgte af flere grunde at lade den blive på Byens Havn.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi vil gerne have ideer til, hvordan Rønhaveplads kan udvikles til et aktivt og attraktivt byrum, som understøtter oplevelsen af en spændende handelsby. Vi tager fat på processen allerede her i juni og håber på et stort engagement fra både Sønderborg Handel, de enkelte erhvervsdrivende og beboerne i området, lyder det fra udvalgets næstformand, Stefan Lydal.

Idéfasen skal munde ud i to eller tre skitseforslag.