Kommunens 2021-tilskud til idrætsanlæg er fordelt

9. november 2020 Politik Skrevet af: Redaktion

Byrådet har i forbindelse med budgettet for 2021 sat 1,5 millioner kroner af til idrætsanlæg. Når puljen fordeles allerede nu, skyldes det et ønske om at sætte gang i renoveringsarbejder midt i coronatiden og at støtte foreningslivets ønske om gode rammer til medlemmerne. Tilskuddene til de enkelte foreninger ligger på mellem 20.000 og 250.000 kr.

”Det er rigtig godt, at vi får mulighed for at fordele pengene allerede nu. Håndværkerne får glæde af det, men det gør foreningerne og dermed idrætsudøverne også. Vi skeler meget til, at ansøgerne har fokus på at energioptimere. På den måde tjener den fremskudte fordeling fra puljen flere gode formål på én gang, siger formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme, Stephan Kleinschmidt.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er tilskud, som forbedrer faciliteterne og dermed gør en forskel i foreningerne. Jeg glæder mig også over, at pengene fordeles til idrætsudøvere rundt i hele kommunen, siger udvalgets næstformand, Jesper Kock, i en pressemeddelelse.

De får penge

Sydals-Hallen 70.000 kroner

Gråsten Ro- og Kajakklub 120.000 kroner

Nordals Motorsport 20.000 kroner

Svenstrup Ungdomsforening 50.000 kroner

Nordborg Golfklub 70.000 kroner

Sønderborg Squash Club 150.000 kroner

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Skyttekreds 20.000 kroner

Sønderborg Skatehal 250.000 kroner

Sønderborg Yacht Club 150.000 kroner

Broagerlands Rideklub 50.000 kroner

Broager Hallen 240.000 kroner

Sønderborg Golfklub 70.000 kroner

Stella Islænderhesteforening 100.000 kroner

Dybbøl IU Klubhus 70.000 kroner

Ketting Klubhus 70.000 kroner

 

 

 

 

18. april 2024 Sundeved, Erhverv

Danish Crown vokser igen i Blans

18. april 2024 Sundeved

Danish Crowns slagteri i Blans skal øge produktionen. Det betyder, at fødevarevirksomheden sætter turbo på at ansætte op mod 100 nye medarbejdere. Samtidig er det planen at investere yderligere 100 mio. kroner i slagteriet. På griseslagteriet i Blans kan de over 1.000 medarbejdere se frem til at få omkring 100 nye kollegaer og investeringer på […]

Læs mere...