Kvinde- og Krisecenter: Vi savner nye sjove og underholdende frivillige

Arkivfoto
Arkivfoto
16. november 2015 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

“Hvor vil vi dog gerne have nogle frivillige der kan komme en gang imellem og lave noget sjovt med husets børn. Altså ikke faste dage hver uge. Bare en gang imellem”, siger Ruth Malle, der er leder i Sønderborg Kvinde- og Krisecenter.

Når mødre må flygte fra voldelige kærester eller mænd, så tager de selvfølgelig børnene med sig og de indskrives også i centret.

“Det er vigtigt, at børnene får nogle gode og sjove oplevelser i rygsækken under deres ophold”, siger Ruth Malle.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Derfor efterlyser vi frivillige, der kan male, tegne, trylle, spille musik eller måske synge sange med børnene”, siger Ruth Malle.

Vejen til at få lov til at underholde i Sønderborg Kvinde- og Krisecenter er meget enkel: Ring på telefon 7442 0528 og spørg efter Ruth Malle, der vil forklare, hvordan det er muligt for dig eller jer, at komme ind blandt de mange frivillige i det fantastisk velfungerende hus.

Måske er der unge fra Kunstskolen eller Musikskolen, der synes, de har mod på at gøre noget for Kvinde- og Krisecentrets børn?

Artiklen fortsætter under annoncen

Enhver, der har en god idé, der kan fange børns interesse kan melde sig.

Også dig.

 

14. december 2024 Samfund, Sønderborg

Bag rattet med hjertet: Mød Sønderborgs måske mest nærværende chauffør

14. december 2024 Samfund

Bag rattet i bybus nummer 1 sidder Uffe, en buschauffør, der ser sit arbejde som langt mere end blot at transportere passagerer. Hans bus er ofte pyntet med juletegninger og lyskæder, som skaber en varm atmosfære, hvor især de yngste passagerer føler sig hjemme. “Jeg har kørt med mange skilsmissebørn, der var på vej fra […]

Læs mere...