Kvinde- og Krisecentret søger frivillige

7. november 2019 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kvinde- & Krisecenter har startet en hvervekampagne for at ifå frivillige kvinder, der har lyst til at gøre en forskel til informationsaften den 21. november kl. 17.00.

Arbejdet som frivillig kræver overskud og nærvær.

På infomødet den 21. november kl. 17 på Kvinde- og Krisecentret fortæller Karina Lüthje, leder af centret og en frivillig vagt, hvad et indebærer, at være en del af fællesskabet bag Sønderborg Kvinde- & Krisecenter.

Sønderborg Kvinde- & Krisecenter er i øjeblikket i gang med en hvervekampagne med blandt andet biograf- og radiospots, for at vække interesse for det frivillige arbejde på centret.

Artiklen fortsætter under annoncen

”For at kunne give voldsramte kvinder i vores hus den nødvendige omsorg, har vi brug for flest mulige kvinder som frivillige vagter. Med kampagnen forsøger vi at motivere endnu flere kvinder til at hjælpe andre kvinder og komme til et af vores løbende informationsmøder”, siger centerleder Karina Lüthje i en presemeddelelse.

Der er behov for at dække ca. 1.000 krisevagter om året.

Centret søger derfor især kvinder, der har overskud og gerne vil gøre en forskel som frivillig vagt. Sønderborg Kvinde- & Krisecenter har få ansatte og en del frivillige vagter. Uden disse mange frivillige kvinder, ville Kvinde- og Krisecentret ikke kunne yde den nødvendige hjælp overfor voldsramte kvinder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Centret søger altid efter kvinder, der gerne vil være en del af dette fælleskab.

Kvinde- og Krisecentret tilbyder den nødvendige uddannelse i form af kurser og foredrag og inviterer de frivillige til spændende arrangementer og udflugter. Begreber, som rummelighed, fordomsfrihed, respekt og tavshedspligt er blot nogle af de værdier, der præger Sønderborg Kvinde- & Krisecenter.

På centret findes også en Børnegruppe for beboernes børn. Til denne gruppe søges også frivillige, både mænd og kvinder, der vil give disse børn en mulighed for at være børn også i en krisesituation.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...