Kvindernes Krisecenter og Hotel Comwell med i golfstævne

2. juni 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag blev der spillet om klubmesterskabet i seniorrækkerne i Alssund Golfklub i Augustenborg – og udover den flotte ære, så handlede det også om luksuriøse præmier fra Hotel Comwell i Sønderborg.

Når Helle Miang giver vin, så kvitteres der med et kram.

Når Helle Miang giver vin, så kvitteres der med et kram.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Der er ingen, der lavede “hole in one”, så der trækkes lod om et gavekort på middag til ti personer, siger Helle Miang.

Hver af de 86 spillere havde betalt 100 kroner for at spille med – og de penge blev giver til Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, der gennem 30 år har arbejdet for voldsramte kvinder i Sønderborg.

– Jeg tænkte, at Kvinde- og Krisecentret gør en stor og flot indsats og så er det jo lokalt, siger formanden, der fik resten af bestyrelsen med på, at deltagerpengene skal sendes som støtte til det flotte og vigtige arbejde, der gøre i centret.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Faktisk er beløbet 8800, fordi der er to, der gerne ville betale, selvom de ikke kunne komme, siger formanden og fortsætter:

– Alssund Golfklub er også en social forening, der gerne støtter andre. Sidste år sendte vi penge til Julemærkehjemmet, siger han.

Glæde i Kvinde- og Krisecentret

På vegne af Sønderborg Kvinde- og Krisecenter takker Ruth Malle for beløbet.

Kvinde- og Krisecentret fik 200 kroner mere end checken lyder på.

Kvinde- og Krisecentret fik 200 kroner mere end checken lyder på.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Hvor er det dejligt, når der er lokale, der bakker os om. Især når vi ikke har søgt om pengene, siger Ruth Malle. Det fortæller hende, at det arbejde, der er lavet gennem 30 år, er bemærket – ligesom der er en erkendelse af, at kvinder stadig udsættes for vold af dem, som de holder af.

Vindere

Blandt eftermiddagsspillerne, der spillede 9 huller, blev det Jette Linderød og Bent Senger, der snuppede 1. præmierne.

Hos formiddagsspillerne, som spillede alle 18 huller, vandt Margit Hansen og Anders Valsager A-rækken, mens B-rækken blev vunder af Inge Jepsen og Frank Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sammen med adskillige andre, så fik de overrakt deres præmie af Helle Miang, der er direktør på Hotel Comwell.

billede