LGBTQ+ Sønderborg: Eget lokale giver større tryghed

LGBTQ+ Sønderborg. Privat foto
LGBTQ+ Sønderborg. Privat foto
4. oktober 2024 Frivillige Skrevet af: Michael Kjær

Det er med stor glæde, at LGBTQ+ Sønderborg nu kan meddele, at vi har fået et fast lokale på Kasernen for de næste to år. Lokalet skal fungere som et trygt og diskret safe space for LGBTQ+ personer, der ønsker at deltage i vores arrangementer uden frygt for at blive genkendt eller udstillet.

“Jeg er utrolig glad for, at Udvalget for Kultur har valgt at sætte mangfoldighed på dagsordenen og skabt rammerne for et trygt rum, hvor vores brugere kan mødes i sikkerhed. Jeg tror, den opmærksomhed, vi har fået, har hjulpet, og jeg har oplevet udvalget som meget lydhøre over for vores behov. Derfor vil jeg gerne sige et kæmpe tak på vegne af foreningen. Det betyder meget, at vi nu har vores eget lokale”, siger forperson Niels Christian Bech i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

LGBTQ+ Sønderborg har stor opbakning til deres events, der holdes hver 14. dag, men mange unge har udtrykt, at det kan være svært at deltage, når arrangementerne finder sted på offentlige steder. Frygten for at blive genkendt har afholdt flere fra at møde op, og derfor har ønsket om et fast lokale været længe undervejs.

Med det nye lokale håber LGBTQ+ Sønderborg at kunne skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor alle føler sig velkomne og sikre.

5. november 2024 Erhverv, Gråsten

Digitech SOSUere har lidt mere i værktøjskassen

5. november 2024 Erhverv

Shila Jeppesen fra Broager havde gennem otte år arbejdet som ufaglært på forskellige plejecentre, inden hun gik i gang med SOSU-uddannelsen og det var ikke hendes egen idé, at hun skulle være elev. “Det var lederen på Broager Plejecenter, som mente, jeg skulle udfordre mig selv mere og bliver sygeplejerske, men i første omgang ville […]

Læs mere...