Ligeværd i Sønderborg havde torsdag fornøjelsen med at lave forloren hare til knap 100 mennesker, der bor i og omkring Lysabild.
Lokale mennesker samles jævnligt til fællesspisning på skolen – og lader så forskellige foreninger stå for madlavningen og på den måde tjene lidt til foreningskassen.
Ordningen er rigtigt god for dem, der bor i lokalområdet, fordi den giver dem mulighed for at mødes og den er supergod for de foreninger, der har modet til at røre i gryderne, fordi de kan tjene en ekstra skilling og bruge aftenen som en slags teambuilding.
Maden skal nemlig stå klar præcis 18.30. så alle skal gøre deres til, at det lykkes.