Lions Danmark holder årsmøde i Hotel Alsik

10. juni 2019 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Mange Lions-medlemmer – med ledsagere – fra hele landet gæster Hotel Alsik i Sønderborg den 14.-16. juni for at deltage i Lions Danmarks årsmødearrangement, der inkluderer Færøerne og Grønland.

Der kommer også en række gæster fra Island, Norge, Sverige, Finland og Tyskland, skriver Lions Sønderborg.

Det er en stor ære for Lions Sønderborg for tredje gang at stå som arrangør af dette store og meget vigtige arrangement, hvor reglerne for næste års humanitære arbejde fastlægges.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til årsmødet kommer der ca. 250 gæster og mange bor på Hotel Alsik, hvor hele Lions arrangementet skal foregå.
Ledsagerne tager på tur til Gråsten for at besøge Slotskirken og slottets have.

Alle deltagerne betaler selv for at deltage i årsmødearrangementet.

Afdøde HKH Prins Henrik var protektor for Lions Danmark.

Fakta

I Danmark er der ca. 5700 Lions medlemmer fordelt på ca. 300 klubber, der alle arbejder ud fra sloganet ”We Serve”.

Lions Danmark uddeler hvert år ca. kr. 40 millioner kroner til humanitære formål og de fordeles i ind- og udland.

Artiklen fortsætter under annoncen

I hele I verden er der i alt ca. 1,3 millioner medlemmer og Lions er dermed den største NGO.

Lions startede i 1917 i Dallas i Texas. Lions kom til Danmark i 1950 og til Sønderborg i 1956.

Lions Club Sønderborg donerer hver år ca. 100.000 kroner til humanitært arbejde fordelt lokal, nationalt og internationalt.

Vi tjener pengene via salg af rabatkuponhæfter, plade- og bogudsalg, hegnsvagter ved koncerter i Mølleparken og ad hoc opgaver m.m..

De penge vi tjener anvendes 100 procent til humanitært arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klubben har gennem tiderne oprettet en række selvstændige klubber i Sønderjylland.

Klubben har pt. 23 medlemmer og har du lyst til at vide mere, kan du følge os på www.soenderborg.lions.dk

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...