De kommende to lørdage – den 20. og 27. juni – mellem klokken 11:30 og 14:00 er der atter åbent i Lions bogbutik i Store Rådhusgade.
I juli måned er der sommerferie og derefter åbnes hver lørdag fra den 8. august.
”I den periode, der har været Corona-lukket, har Lions Club modtaget mange ’nye’ bøger og medlemmerne er i fuld gang med at gøre klar til genåbningen”, siger Frode Sørensen fra Lions.
Indtægten fra hele bogsalget – fra 1 juli 2019 til 1 juli 2020 – bliver sendt til Kræftens Bekæmpelse.
”Vi er i dag oppe over 15000 kroner og det beløb skulle gerne blive meget større”, siger Frode Sørensen til SønderborgNYT.
Lions er en af de foreninger, hvor indtjente og indsamlede penge ikke bruges på lønninger og andet administrativt – Lions giver 100 procent af pengene videre til det formål, der samles ind til.