Lions Sønderborg giver korshærens brugere en terrasse

Lions på besøg hos Kirkens Korshær
Lions på besøg hos Kirkens Korshær
29. april 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Lions Club Sønderborg var torsdag på besøg hos Kirkens Korshærs varmestue og herberg, hvor Lions-medlemmerne skulle se en terrasse, som de har doneret 31.000 kroner til.

“Det lyder måske af lidt mange penge, men de dækker materialer, et par borde- bænke-sæt og en grill”, siger Per Beierholm fra Lions. Det er ikke håndværkere, som bygger terrassen.

“Det er korshærsbrugerne selv, der bygger og det synes jeg er en rigtig god idé. På den måde bliver det virkelig deres terrasse”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Byggefolkene får gode råd fra et par tidligere håndværkere, som er i vores genbrugsbutik – og så har vi opdaget, at de største byggeeksperter er de brugere, som sidder og kigger på, når der bygges”, siger en medarbejder.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...