Lions Sønderborgs ‘januar-donation’ gik til E Stop Stej – hvem skal ha’ 10.000 kroner i februar?

Jens Eggers på besøg hos E Stop Stej. Privat foto
Jens Eggers på besøg hos E Stop Stej. Privat foto
22. januar 2023 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

I onsdags var Jens Eggers, præsident Lions Sønderborg, ude ved ’E Stop Stej’ i Nordborg. Forinden havde han ringet til Helen, som er kontaktpersonen og aftalte med hende at han ville komme til deres møde og overraske dem med gavechecken på 10.000 kr.

Helen er 80 år og har de seneste 30 år engageret sig ved at organisere sammenkomsterne hver torsdag aften for mennesker med et fysisk og eller psykisk handicap. Og hun bliver ved, selvom hun efterhånden selv sidder i kørestol.

Hendes datter er også stærkt involveret og sammen med et par andre frivillige løfter de i fællesskab denne vigtige opgave. De var vældig glade for gavechecken og havde mange gode ideer til, hvad pengene kan bruges til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter Jens Eggers har været derude og har set deres mødested og deres måde at være sammen på, er vi i Lions Sønderborg endnu mere overbevist om, at vi har truffet det rigtige valg, da vi besluttede give dem en donation på 10.000 kr.

Hvem skal ha’ den næste donation?

Næste frist til forslag for februar-donationen er 15. februar.

“Vi har lavet et samarbejde med SønderborgNYT, hvor du i kommentarfeltet under artiklen på LIONS Sønderborgs Facebookside kan du skrive hvilken forening/organisation, du synes, bør modtage en donation på 10.000 kroner og vi finder det bedste forslag den 15. februar”, siger Jens Eggers fra LIONS Sønderborg. Han fortæller videre, at der i både december og januar var overraskende mange, som havde skrevet forslag på Lions’ Facebook og nu håber han på, det igen strømmer ind med forslag, så der også kan deles penge ud i februar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beløbet kan ikke doneres til privatpersoner eller almindelig drift, men skal gå til et alment formål eller humanitært arbejde. så flest muligt får glæde af pengene.

Per Beierholm fra Lions tilføjer, at de foreninger, som søgte i den første runde også gerne må prøve lykken igen – ligesom Sind selvfølgelig også er velkommen til at søge endnu en gang.

Når Lions efter den 15. februar har fundet ud af, hvilken forening eller organisation, de vil støtte denne gang, så bliver de heldige kontaktet.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...