Lørdag kom armene rigtigt højt i Humlehøjhallen

18. maj 2013 Uncategorized

Lørdag havde Sønderborg Klatreklub indvielse af klatrevæggen i Humlehøjhallen – og det gav medlemmerne anledning til at klappe hinanden på skuldrene og sige: Tak for hjælpen. Der var al mulig grund til at have armene i vejret – uanset om man ville glæde sig og juble over de herlige nye forhold eller om det er fordi man vil gribe fat i de mange håndtag og indtage væggen.

Christian Kjeldsen sætter pris på medlemmernes mange arbejdstimer.
Artiklen fortsætter under annoncen

– Der er brugt flere end 1000 frivillige mandetimer på arbejdet og klubben har selv finanseret materialerne, siger Christian Kjeldsen, der selv er et af de mange aktive medlemmer, der rullede ærmerne op for klubben.

– Det er flot, vi må være her, hvor der er dejligt med plads og måske kan det på sigt give flere lyst til at prøve at klatre, siger han. Og frister det, så kan der hentes alle nødvendige informationer på soenderborgklatreklub.dk

 

Sikkerhed og tryghed i top

Artiklen fortsætter under annoncen

– Der er 30-40 juniorer, der klatrer med og de trænes af deres forældre efter vejledninger fra en instruktør, der hele tiden er i hallen. Vi mener, at kombinationen med både instruktør og forældre højner sikkerheden, siger han. Også voksne klatrere kan føle sig trygge, når kæmper sig rundt på væggen.

– Vi har lige fået uddannet fire vægklatringsinstruktører, som altid er i hallen, når der klatres, siger ildsjælen

Indtil nu har klatrene holdt til i idrætshøjskolen og tanken er da heller ikke at sige farvel til samarbejdet lige nu og her.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi vil også bruge idrætshøjskolen indtil sommer, siger Christian Kjeldsen til Sønderborg Nyt. Og når det bliver rigtig sommer, så er den sidste og allerhøjste del af klatrevæggen helt færdig og brugerklar i Humlehøjhallen. Den lille forsinkelse skyldes, der mangler nogle greb, som ikke er nået frem til Sønderborg endnu.

 

Se billeder: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.551713851545850.1073741851.371861676197736&type=1

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
24. september 2023 112, Sønderborg

Mindre brand i en kompostbunke

24. september 2023 112

Søndag – kort efter middag – kørte Ullerup Frivillige Brandværn til en mindre brand på Gl. Landevej i Vester Sottrup. “Her var der en, som havde smidt noget aske fra pillefyret ud i kompostbunken og så gik der ild i den”, siger indsatsleder Henrik Jacobsen fra Beredskab Sønderborg til SønderborgNYT. “Det er meget vigtigt, at […]

Læs mere...