Mand fundet død ved Broager

13. juli 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Politiet har siden søndag efterlyst personer, som har kendskab til den båd, som i går blev fundet – med fiskestænger om bord – ved Broager i Sønderjylland.

Nu viser det sig, at kort før fundet af båden, blev der også fundet liget af en mand. Han er omkring 50 år gammel.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Liget er fundet ikke langt fra båden. Det er nærliggende at tro, at der er en sammenhæng mellem de to fund. Men vi ved det ikke med sikkerhed. Vi har orientering tysk politi, da vi mener at båden stammer fra Tyskland”, siger vagtchef Erik Lindholdt til Ekstra Bladet tidligt mandag morgen.

Ingen papirer på sig


Den fundne person bar ikke identitetspapirer på sig.

“Vi har desværre heller ikke modtaget henvendelser fra personer, som savner den afdøde mand”, siger vagtchefen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Båden manglede motoren.

“Den kan være faldet i vandet og manden kan være faldet over bord i et forsøg på at redde motoren. Han har måske været ved at reparere den. Vi ved det ikke. Men vi arbejder naturligvis videre med sagen”, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Båden set lørdagby

Artiklen fortsætter under annoncen

En af fritidsfiskerne, der har båd liggende i Sønderborg fortæller til SønderborgNYT, at båden lørdag ræsede afsted med fire østlændinge ombord.

“Vi lagde mærke til den på grund af farten. Og jeg bemærkede, der sad en stor Mercurymotor på båden. Jeg har ringet til politiet og foreslået dem tjekke, om de fires bil ikke holder ved havnen i Sønderborg. Der holder nemlig en, som kan være deres”, siger fritidsfiskeren.