En mand på Pølvej på Nordals så mandag formiddag to unge mennesker smadre ruden til et hus.
“De to indbrudstyve ser også manden og stikker af fra stedet”, siger Jens-Peter Rudbech fra politiets Områdecenter Syd.
Den ene indbrudstyv er 170-180 centimer høj. Han var iført en sort jakke med hætte og måske grønne joggingbukser. Den anden, der også var i sort jakke med hætte, er på samme højde og også almindelig af bygning.
“Hvis andre har set dem i området, så må de gerne ringe på telefon 1-1-4”, siger Jens-Peter Rudbech til SønderborgNYT.