Mand sigtet for brand i carport

16. juli 2020 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag var der brand i en carport, som lå tæt op ad et hus på Tontoft i Nordborg.

“Og vi mener, at branden skyldes, der er brugt ukrudtsbrænder og at ilden så har ligget og ulmet, indtil flammerne brød frem”, siger Jan Rasmussen fra det lokale politi.

“Derfor sigter vi en ældre mand, der bor i huset for uforsigtig omgang med ild, altså efter Beredskabsloven”, siger politikommissæren.

De frivillige brandværn i Nordborg, Havnbjerg og Augustenborg fik slukket branden i carporten på Tontoft i Nordborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beredskabsloven siger

Med bøde straffes den, der ikke udviser tilbørlig forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brandfarlige stoffer, og hvad der i øvrigt kan fremkalde eller befordre brand, eller undlader at påse, at personer, der hører til den pågældendes husstand eller virksomhed, udviser sådan forsigtighed.

Der er også bøde til den, der som ejer eller bruger af elektriske anlæg eller andre lys-, varme-, kraft- eller maskinanlæg, som kan fremkalde eller befordre brand, benytter sådanne anlæg eller lader dem benytte, uanset at de ikke er i forsvarlig stand.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...