Mange indbrud: Åbenbart nemmere at stjæle julegaver end selv at gå på indkøb

21. december 2018 112 Skrevet af: Ole Kæhler

I disse dage er der rigtigt mange familier, der har julegaver liggende hjemme, hvor de bor.

“Og desværre er det sådan, at der er nogle, der synes, det er lettere at stjæle julegaver i folks hjem end det er selv at tage ud og handle”, siger politikomissær Jens-Peter Rudbeck.

Og i den seneste tid har der været ret mange indbrud i Sønderborg-området.

“Det er rigtigt og det er træls”, siger Jens-Peter Rudbeck.

Hvis ikke der var mennesker, der er parat til at købe stjålne ting – og måske gi’ dem i julegave – så er det ikke sikkert, der var så mange indbrud.