Lørdag aften kort efter klokken 20 var der masser af politi ud for en boligblok på Hvedemarken i Sønderborg og alt tyder på, der kan være sket det, som politiet kalder en ‘hændelse’ og det kan dække over drab eller drabsforsøg.
Vidner fortæller, der var en indsatslederbil, to såkaldte reklamevogne og også en civil politibil ud for en opgang.
Samme vidner kan også fortælle, at en person er båret ud i en amulance og kørt fra stedet med politieskorte, mens en anden person – som var iført en hvid dragt af den slags, som politiet trækker anholdte i, når der skal beskyttes eventuelle spor – blev sat ind bag i en politibil og kørt fra stedet.
Og omkring 21:30 kom hundepatruljen også til stedet.
“Jeg kan bekræfte, hvad vidnerne fortæller og vil ikke tilføje yderligere, inden vi kommet dybere ind i sagen”, siger vagthavende fra politiet.