Misbrugscenter hjælper brugerne til bedre livsvilkår

7. november 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Hvis du synes, at dit forbrug af alkohol er begyndt at gå ud over andre ting i dit liv, så er der god mening i, at du lægger vejen forbi Misbrugscenter i Sønderborg. Her er der nemlig hjælp at hente, når alkohol og andre rusmidler har overtaget styringen af din tilværelse.

– Vores mål er at hjælpe vores brugere til bedre livsvilkår. Og vi tager udgangspunkt i brugerens ønsker, siger centerleder Jens Tomsen til Sønderborg Nyt. Altså er der ikke et krav til, at man aldrig skal nyde en kølig pilsner igen, at det sidste fix er taget eller den sidste joint er mixet.

Artiklen fortsætter under annoncen

– For nogle brugere er ønsket at få stabiliseret forbruget af rusmidler og så er det dét, vi snakker om, siger Jens Tomsen. For nogle ændrer målsætningen sig undervejs, hvis de når frem til, at det er væsentligt lettere, ikke at have et forbrug end det er at have et kontrolleret forbrug.

Kognitiv forståelsesramme

Hvis du opsøger Misbrugscenter, så får du en kort samtale med en behandler og samtidig en tid, hvor du skal komme til en dybere samtale, der skal klarlægge dine ønsker for fremtiden. Det er ud fra den samtale, der strikkes et behandlingsforløb sammen og den begynder indenfor 14 dage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jens Tomsen har gjort rigtigt meget for at Misbrugscenter er et levende sted.

Jens Tomsen har gjort rigtigt meget for at Misbrugscenter er et levende sted.

Kognitiv behandling betyder, der er ting i dit liv, du skal gøre anderledes og meget firkantet sagt, så handler det om at opnå fordelene ved at være påvirket, uden at være det. Hvis du kun har de venner, som du drikker øl med, så kan en opgave være, at du får nogle andre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det lyder enkelt, men det er det slet ikke.

– Hvis du tænker på stofmisbrugere, så er de noget, når de er gode til at skaffe stoffer. Det kender de ud og ind, så for dem, skal hele omdrejningspunktet i tilværelsen skiftes ud med noget helt andet. På en måde skal de starte et nyt liv, siger Jens Tomsen. Det samme gælder for dem, der er påvirket af andre ting det meste af deres dag.

Den verden, man færdes i, når man drikker meget, ryger hash eller tager andre stoffer, den kender man ud og ind – og faktisk skal man lære at begå sig i den såkaldt mere almindelige verden. Og det kan være rigtigt svært, fordi der er helt andre spilleregler end dem, der tæller blandt påvirkede mennesker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herligt sted

Gennem små 18 måneder har Jens Tomsen arbejdet for, at alting i huset tager afsæt i brugerne og deres ønsker. Og det mærkes, når man træder indenfor. Ved et bord sidder en lille flok brugere og snakker over kaffen. Sjove oplevelser og gode råd bliver delt på kryds og tværs. Gadesygeplejersken snakker muntert til dem, der kan høre hende, mens en medarbejder fra kommunens Udsatte Team hilser på flere af dem, som han kender. Fornemmelsen er, at de alle sammen faktisk kan li’ hinanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi har et brugerråd og det er en dejlig oplevelse, at der kommer en masse konstruktive forslag fra brugerne. Jeg synes vi snakker godt sammen og det giver personalet en glimrende mulighed for ind imellem at bremse op og spørge hinanden:

– Hvad er det, vi gør?

De mange gode råd fra brugerne kan dagligdagen og behandlingsforløbene rettes ind eller ud efter.

Svære skridt

Det er ikke lette skridt, når man som ny bruger skal ind gennem døren første gang. Inden man begav sig på vej mod Misbrugscenter er man jo nået frem til en erkendelse af, at man ikke har styr på sit forbrug og dermed heller ikke styr på sit liv.

– Men der er hjælp at hente og det er faktisk bare at bede om den, siger Jens Tomsen. Han ved naturligvis, der er svært for den enkelte at gøre det. Der er bare det, at intet bliver bedre, hvis man ikke gør det.

Skal du have to øl til frokoten eller er det bedre med syv.

Skal du have to øl til frokoten eller er det bedre med syv.

Hjælpen består i samtaler af forskellig slags – og der kan være en tryghed i at vide, at huset vil tilbyde dig den mindst indgribende behandling, hvor alle de ting, der kan bringe dig hen imod bedre livsvilkår, tages i brug.

– Vi har såkaldt sociale samtaler, akupunktur og andre tilbud, der sættes i spil, som supplement til behandlingen, de steder, hvor de gavner. Mennesker er forskellige, så vi er meget omhyggelige med at planlægge præcis den behandling, der hjælper hver enkelt, siger Jens Tomsen.

For nogle mennesker er den rigtige behandling et ophold på Sydgaarden, som er en behandlingsinstitution, der ligger ved Haderslev.

– Men inden vi sender nogen til Sydgaarden eller andre behandlingsinstitutioner, så skal der gøres et stort forarbejde, fordi tingene i brugerens hjem skal fungere, imens han eller hun er væk, siger Jens Tomsen. Og heldigvis er brugeren med til at snakke planen for sin behandling igennem – uanset om den skal foregå i Misbrugscenter eller på en institution.

Det betyder også, at der ikke er grund til at frygte, at en henvendelse til Misbrugcenter betyder, du lander på bagsædet af en bil og bliver kørt til behandling et ukendt sted. Der sker ingenting, som du ikke selv har sagt ja til.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...