Mødrehjælpen fejrer frivilligheden

27. august 2021 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Mødrehjælpen fejrer i september frivilligheden i Danmark sammen med en række andre organisationer og samtidig søger vi nye frivillige, der vil være med til at drive vores børnetøjsbutik på Rønhave Plads eller til at arrangere familieaktiviteter. Du kan således blive en del af et dejligt fællesskab i Mødrehjælpen i Sønderborg og gøre en forskel for børnefamilier.

Det skriver Mødrehjælpen i en pressemeddelelse.

Coronapandemien har betydet, at mange familier står i en særlig udsat position. Børnene savner fællesskaber og mange forældre har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi ser derfor et større behov for at Mødrehjælpens mange engagerede frivillige stiller op for børnefamilierne, og nu har du mulighed for at blive en del af det givende fællesskab og samtidig gøre en forskel for familier, som har det svært.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formand for Mødrehjælpen i Sønderborg lokalforening, Lisbet Skyum fortæller:

”Vi er enormt stolte af vores frivillige og det store arbejde, de lægger hver dag, både i butikken, til aktiviteter og i vores bestyrelse – også under det seneste turbulente år”, siger hun og fortsætter:

”Vi håber, at endnu flere har lyst til at blive en del af vores fællesskab, da vi mangler hænder til at hjælpe i butikken og til vores aktiviteter”.

En central del af arbejdet i Mødrehjælpen i Sønderborg er butikken, hvor der sælges velholdt børnetøj og udstyr til børn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Overskuddet fra butikken går direkte til lokale aktiviteter for børnefamilier og til Mødrehjælpens landsdækkende, professionelle rådgivning. Er du interesseret i at være frivillig i butikken, så send en SMS til 61 26 10 35 og du vil blive kontaktet.

Lokalforening arrangerer også en række aktiviteter og udflugter, som giver familier et fællesskab og oplevelser, der måske ikke er råd eller overskud til at arrangere i hverdagen. Foreningen yder bl.a. hjælp til børnefødselsdage, til Måltidet hvor familierne spiser sammen hver 14 dag, til forskellige udflugter og et hav af andre aktiviteter, som du sagtens kan få indflydelse på. Vi mangler tovholdere til de forskellige arrangementer. Er det noget for dig så send en SMS til 42 73 27 27 – så kontakter vi dig.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ved, at det gør en stor forskel i familiernes liv, når vores frivillige møder dem i øjenhøjde og har lyst til at skabe rammerne for gode familieaktiviteter og oplevelser. Vi håber derfor, at endnu flere har lyst til at være en del af vores indsats og gøre en forskel for familierne”, siger Lisbet Skyum.

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...