Når de ukrainske børn møder i skole er det med en ny skoletaske

Tine Gefke og Bente Lauritzen
Tine Gefke og Bente Lauritzen
30. marts 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

De børn, der sammen med deres mødre, er flygtet fra krigen i Ukraine, og som opholder sig i Sønderborg Kommune, har nu mulighed for at komme i gang med skolegang og børnehave og når møder ind på Humlehøj-Skolen, Ungecentret og på Nordals Skolen, så får de hver en ny skoletaske.

”Vi tror på, det er vigtigt for de ukrainske børn, at de møder i skole med en skoletaske, som andre børn gør. Det gør en forskel, at de har det samme, som andre har”, siger formand Bente Lauritzen fra Red Barnet i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun fortæller videre, at Tine Gefke fra Bog & Idé kom med en rigtig god pris.

“Det betyder, at de ukrainske børn kommer i skole med en rigtig god skeletaske”, siger Tine Gefke til SønderborgNYT.

De lokale afdelinger af Røde Kors, Frelsens Hær, Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet er gået sammen om initiativet efter en henvendelse fra OJ Electronics, der vil hjælpe skolebørn, som er kommet hertil fra Ukraine.

”Vi har selv medarbejdere i Ukraine, og kender derfor til familier, som nu er blevet splittet op og er på flugt fra krigen, og derfor er det helt naturligt for os, at forsøge at hjælpe, hvor vi kan – så godt vi kan”, siger adm. direktør Erik Damsgaard fra OJ Electronics, som har bidraget med penge til køb af skoletaskerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er endnu ikke et fuldstændigt overblik over, hvor mange ukrainske børn, der skal starte i skole, så der er købt 30 skoletasker, som de første ukrainske elever får, når de møder på Humlehøj-Skolen, Ungecentret og på Nordals Skolen.

”Vi ved, at der er rigtig mange børn blandt de ukrainske flygtninge og de står midt i en stor krise, hvor deres hverdag langt fra er normal og det at komme i skole, er en begyndelse på nogle faste og trygge rammer, der gør, at en hverdag begynder at tage form”, siger Bente Lauritzen og tilføjer, at Red Barnet og andre frivillige organisationer er afhængige af, at der er virksomheder, som støtter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og når det handler om Ukraine, så er vi så heldige, at virksomhederne selv henvender sig, som OJ Elentronics også gjorde”.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...