Nørager: Ballademagere skabte utryghed

24. september 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Flere af Nøragers lokale ballademagere havde først på aftenen onsdag samlet sig og det gjorde beboerne utrygge. Derfor ringede flere beboere til politiet.

Nørager. Foto: Bent Petersen

Nørager. Foto: Bent Petersen

Artiklen fortsætter under annoncen

Da betjentene ankom, fik de øje på en 19-årig mand, som de kendte særdeles godt. Han burde sidde i fængsel, men var udeblevet fra afsoning.

Da han så politiet forsøgte han at stikke af, men efter en lille løbetur fik betjentene fat i den 19-årige og han kan nu nyde en tid i fred og ro bag låste døre.

Ved et tjek af den 19-åriges lommer fandt politiet 0,8 gram hash. Det blev skrevet ind i mandens papirer og udløser angiveligt en bøde.