Nørager og Søstjernevej måske ud af ghettolisten

13. maj 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag præsenterer regeringen et nyt udspil til, hvordan man definerer problematiske bydele og løser problemerne i de områder, skriver Berlingske.

I øjeblikket fokuserer ghettolisten på kriminalitet, arbejdsløshed og antallet af beboere med anden etnisk baggrund end dansk i boligområderne.

Men fremover vil regeringen tilføje to nye kriterier: uddannelse og indkomst.

Det nye udspil kan få betydning for Nørager og Søstjernevej i Sønderborg, der er på listen over 33 såkaldte ghettoer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med de nye kriterier ville det tal have ligget på 29. By- Bolig og Landdistriktminister Carsten Hansen afviser dog, at de nye kriterier er en smart måde at mindske listen på.

– Det handler alene om at forholde sig realistisk og nuanceret til situationen – få andre indikationer end kun beskæftigelse, kriminalitet og etnisk baggrund. Jeg har lyttet til borgmestrene. Vi tryller ikke noget væk, siger ministeren.

Regeringens udspil får en blandet modtagelse på Christiansborg. Hos Dansk Folkeparti er man åbne over for forslaget, Venstre er mere skeptiske, mens Enhedslisten er decideret afvisende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er især det omstridte ghettoprædikat, som falder venstrefløjspartiet for brystet. Enhedslisten mener, at man dermed “stigmatiserer beboerne og afskrækker almindelige familier fra at flytte ind”, siger boligordfører Lars Dohn til Berlingske.

Der er afsat puljer med penge til at løse “ghetto-problemer” og pilles Nørager og Søstjernevej af listen, så får stederne ikke længere glæde af puljerne.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...