Nordborg genforeningsstens skæbne afgøres på Byrådsmødet i Broager-Hallen

28. oktober 2020 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag eftermiddag sidder de folkevalgte lokalpolitikere bænket i Broager-Hallen, som lægger lokale til månedens Byrådsmøde, der på grund af Corona-restriktionerne er flyttet væk fra Rådhuset.

Og et af punkterne på listen med sager, der skal behandles, handler om Nordborgs genforeningssten.

Den er flyttet fra sin plads ved Nørherredhus til Søvænget – og flytningen er sket uden at forvaltningen har snakket med indbyggerne i Nordborg og med stenens ejer, Nordborg Sangforening.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Teknik- og Miljøudvalget synes et flertal, at stenen skal blive stående i Søvænget. Men det synes Tage Petersen fra Venstre ikke – og derfor har han fået sagen i Byrådet.

“Håbet er, at der kan komme et flertal, som stemmer for, at Nordborg Sangforenings genforeningssten skal stilles tilbage på sin plads”, sagde Tage Petersen forleden til SønderborgNYT.

SønderborgNYT sender live-tv fra hele Byrådsmødet – og du kan se med på SønderborgNYTs Facebookside

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...