Nu er de store sommerhuse i Mommark lovlige

29. marts 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

På byrådsmødet onsdag eftermiddag blev lokalplanen for sommerhusene på Fiskerløkken i Mommark godkendt med 29 stemmer for, ingen imod og to, der undlod at stemme. De to var Ganeswaran Shanmugaratnam og Kristian Beuschau fra Socialdemokratiet.

Dermed er de ulovligt opførte sommerhuse i Mommark lovlige. Forvaltningen vurderede tidligere, at sommerhusprojektet i sin helhed kunne rummes indenfor gældende lokalplan, men efter sagen havde været i Planklagenævnet, så viste det sig, au det kunne de ikke og så skulle der  laves en ny lokalplan.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Teknik, By og Boligudvalget var der uenighed om den vej, der skal føre ind til området, men det var der ikke i Økonomiudvalget, som anbefalede Byrådet at stemme for lokalplanen. Bygherren byggede i god tro og derfor vil Økonomiudvalget have sagen afsluttet.

“Det er en sag, der har været længe undervejs og nu med en vejføring, som får bilerne væk fra Fiskervej. Men vejen kommer kun, hvis der bliever lavet frivillige aftaler med lodsejere”, sagde Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tage Petersen fra Venstre var vanen tro klar med en humoristisk bemærkning.

“Hvor der er vilje, kommer der en vej”, sagde han efter at have fortalt, at det er en rigtig møgsag med mange tabere og kun få vindere – og kommunen er bestemt ikke vinder i sagen.

“I Venstre er vi meget opmærksomme på vejføringen, som er afhængig af frivillighed”, sagde Tage Petersen.

“Som det ser ud nu, så bliver vejen ikke til noget”, sagde Kristian Beuschau fra Socialdemokratiet.

Bo Kleis Christensen fra Nye Borgerlige fortalte, at han havde været en tur i Mommark for at se på sommerhusene.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er jo en feriekoloni med enorme sommerhuse og der er meget hårdt brug for en ordentlig vej for at få bilerne væk fra Fiskervej”, sagde Bo Kleis Christensen.

“Hvis vi godkender lokalplanforslaget, så længer husejerne i området sag an mod kommunen, fordi deres huse falder i værdi. Godkender vi den ikke, så lægger bygherren, som opfører sommerhusene sag an”, sagde han og tilføjede, at han ville stemme for lokalplanen.

Du kan se hele byrådsmødet her på SønderborgNYT TV.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...