Nu er ‘Veteranforeningen Sønderborg’ klar til samarbejde med andre

18. december 2019 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag den 10. december satte syv veteraner sig sammen og holdt stiftende generalforsamling for ‘Veteranforeningen Sønderborg’. Ideen med den nye forening er at skabe et stærkere fællesskab for veteraner i Sønderborgområdet samt samarbejde med kommunen og lokale foreninger.

Stolte af at være veteraner i Sønderborg

Kendetegnet for de syv veteraner, der startede foreningen, er, at de er stolte af at være veteraner i Sønderborg kommune. Den stærke politiske opbakning til veteranområdet, med blandt andet en veterankoordinator, et tilholdssted ved Kegnæs fyr, Mindestenen ved Rådhuset samt markeringen af Flagdagen, er noget, man kan være stolte af, skriver veteranerne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er foreningens håb, at de kan være med til at støtte veteranområdet i Sønderborg og også være med til at give noget tilbage, som en tak for opbakningen.

Det er både tænkt som en hjælpende hånd til lokale aktiviteter og oplæg omkring de styrker og udfordringer, veteraner kan have. Faktisk, så er veteranforeningen allerede blevet kontaktet af to piger fra Nørreskovskolen i forbindelse med en projektuge, hvilket de er meget glade for.

Fællesskabet er centralt

Artiklen fortsætter under annoncen

En af foreningens primære formål er at styrke fællesskabet for veteraner. Langt størstedelen af soldater kommer styrkede hjem efter en udsendelse, men nogle kan måske savne den militære kultur og omgangstonen efter, at de er blevet civile.

Der er mange ting, som kun rigtigt kan gøres forståeligt, hvis man har været en del af den militære kultur og dermed kender det sprog, de mennesker og de oplevelser, man har som soldat.

En kendt praksis i militæret er den ugentlige ’debriefing’ på messen, hvor man torsdag aften samles om en øl og vender ugens begivenheder og fortæller historier. Den form for fællesskab vil Veteranforening Sønderborg styrke. Der er allerede en månedlig veterancafe, hvor man mødes over en øl, men i samarbejde med Veterankoordinatoren, Kim Andersen, er planen at oprette en rigtig messe til veteraner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som en del af fællesskabet vil foreningen også støtte veteraner, der har udfordringer. Det skal både ske gennem forskellige former for aktiviteter, men planen er også på sigt at kunne tilbyde økonomisk hjælp, som f.eks. julehjælp.

Forhåbningen er, at foreningen vil blive godt modtaget, og at der kan startes nogle spændende samarbejder og projekter til glæde for veteraner og lokalområdet.

Foreningen har en Facebookside – se den HER på LINKET

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...