Nu laves der lokalplan for solcellepark på Nordals

Solceller. Arkivfoto
Solceller. Arkivfoto
13. juni 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Et grønt område med madpakkehus og naturlegeplads, ny cykelsti og en pulje på ca. otte millioner kroner Det kan blive nogle af gevinsterne for Lavensby, hvis planerne om et solcelleanlæg ved byen bliver en realitet.

Projektet er det første af slagsen efter Økonomiudvalget tidligere på året godkendte en række principper for VE-projekter i Sønderborg Kommune. Principperne skal blandt andet sikre, at lokalområdet inddrages i processen, og at projekterne bidrager til udvikling i lokalområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Medinddragelse skal være helt centralt i arbejdet med vedvarende energiprojekter. Derfor skal lokalområdet inddrages fra begyndelsen, og lokale ønsker skal tænkes ind. Det skal gøres i dialog mellem lokalområdet, energivirksomheden og kommunen. Det skal alt sammen give områderne fornyelse gennem nye, rekreative områder, hvilket jeg synes, vi er lykkedes med i Lavensby”, siger Kirsten Bachmann, der er formand for Teknik, By og Boligudvalget.

I Lavensby er der blevet holdt to borgermøder samt fire dialogmøder med en særligt nedsat gruppe bestående af frivillige borgere fra lokalområdet, energivirksomheden og forvaltningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Området, der i dag er marker, er på 96 hektar, og energivirksomheden har foreslået, at 28 hektar skal laves til rekreative områder samt naturarealer. Forslaget fra den lokale dialoggruppe, er at der etableres naturlegeplads, madpakkehus og bålplads samt en ny cykelsti fra Lavensby gennem solcelleområdet til vejen, der fører til skoven og stranden. Dertil kommer en grøn pulje på ca. otte millioner kroner. Det er anlæggets opstiller, der betaler pengene til puljen, som kommunen fordeler mellem de lokale ansøgerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det her er endnu et skridt i vores store arbejde for at sikre grøn og vedvarende forsyning. Derudover er det også positivt for nærområdet, som får et økonomisk løft og økonomiske muligheder for at få opfyldt ønsker for lokalområdet. Her får vi lavet et område til både grøn forsyning og store naturarealer, som lokale får glæde af”, siger næstformand Kristian Beuschau i en pressemeddelelse.

“Det er jo første gang, vi afprøver den nye model med forhåndsdialog med udviklerne og aktører i lokalområdet, og det har medført nogle tilpasninger, hvor man bl.a. i højere grad bevarer nogle naturværdier, og så er der skitseret, hvordan lokale foreninger og borgere vil blive tilgodeset. Der er tilsyneladende overvejende positiv opbakning til projektet, selv om der nok stadigvæk er nogle af de nærmeste naboer, der synes de betaler en stor pris for den grønne omstilling”, siger udvalgsmedlem Tage Petersen fra Venstre til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi er med på at lave et lokalplanforslag, og så må vi efterfølgende se, hvad der kommer af høringssvar.

 

Teknik, By og Boligudvalget har godkendt, at der skal laves en lokalplan for projektet på Nordals. Der skal holdes endnu et informationsmøde, når lokalplanen kommer i høring.

Udover projektet ved Lavensby ønsker en energivirksomhed at stille solceller op ved Vester Sottrup. Der er borgermøde om det for lokalsamfundet den 20. juni kl. 18 i Forsamlingsgården Sundeved.

20. juli 2024 Kultur, Gråsten

Als Udlejning sørger for børn har det sjovt

20. juli 2024 Kultur

Als Udlejning er kommet med en række af deres rutschebaner, hoppeborge og andet, så de mindre børn også får en både god og sjov oplevelse, når de er med forældrene til Gråsten Ringridning. ”Mange af børnene fra cykelringridningen har været her og det har mange andre børn også – og det er dejligt at se, […]

Læs mere...