Nu vil biblioteket lære flere at skrive

26. august 2021 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Der er et gode ved, at man selv skriver sine egne noveller eller digte – og det er, at man selv bestemmer, om de skal være gode eller dårlige. Og for at give forfatterspirer en mulighed for at blive rigtigt gode, så åbner biblioteket igen for forfatterakademiet.

Forfatterakademiet på biblioteket i Sønderborg er klar til et nyt hold unge skrivetalenter. På Forfatterakademiet mødes forfatterspirer i alderen 16-25 år en gang om ugen på biblioteket. Her laver de skriveøvelser og får feedback og inspiration i et kreativt fællesskab. I løbet af de cirka syv måneder, Forfatterakademiet finder sted, tager holdet desuden på ekskursioner og deltager i forfatterarrangementer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forløbet afsluttes med udgivelsen af en antologi med bidrag fra alle de unge forfattere. I foråret udkom årgang 2020/2021’s antologi: ’Græsset er grønnere hos mig’, med illustrationer lavet af elever fra Sønderjyllands Kunstskole.

Forfatterakademiet er nu klar til 4. årgang, og der er ansøgningsfrist søndag den 5. september. I ansøgningen skal man bl.a. vedhæfte et eksempel på noget, man selv har skrevet. Alle årets ansøgere får cirka en uge efter fristen besked om, hvorvidt de er blevet optaget, skriver biblioteket.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også de voksne hobbyforfattere får i efteråret mulighed for at udvikle deres skrivefærdigheder. Biblioteket starter to nye skrivegrupper op, hvor deltagerne mødes og sparrer med hinanden. Den ene gruppe mødes første gang onsdag 1. september kl. 10, og den anden mødes torsdag 2. september kl. 19.

Herefter mødes grupperne en gang om måneden, hvor de læser hinandens tekster og giver feedback. Grupperne har fokus på fiktion og erindringstekster og henvender sig især til skribenter, der gerne vil skrive og komme i mål med længere, sammenhængende tekster.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding til bibliotekets skrivegrupper sker til kontaktperson Line Kveiborg.

24. april 2024 Broager, Erhverv

Broager Fjernvarme forhandler videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme

24. april 2024 Broager

Fremmødet var historisk. Ikke færre end ca. 150 mødte til generalforsamlingen i Broager Fjernvarme tirsdag aften. Af den grund var mødet flyttet til Broager Hallen. Og aftenens vigtigste afstemning fik et klart udfald. Med 120 stemmer i ryggen forhandles der videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme, hvis altså også Sønderborg Fjernvarme stemmer ja på […]

Læs mere...