Nyhed: Dejlig varm suppe i midtbyens is-kiosk

12. januar 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Frem til slutningen af februar er det muligt at stikke hovedet indenfor i is-kiosken og bestille en portion dejlig, frisklavet suppe eller andre varme drikke. Her i januar og februar er stedet omdøbt til Suppe & Coffee Bar.

Leo Wolff er tilfreds med sin tomatsuppe, som var på menukortet fredag.

Leo Wolff er tilfreds med sin tomatsuppe, som var på menukortet fredag. Foto: Bo Bach Jensen

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg har fået lov til at bruge is-kiosken i Perlegade 3 i de kolde måneder og prøver, om jeg kan friste sønderborgenserne med frisklavet suppe. Alle ugens dage – undtaget søndag – bydes der på to slags suppe. Den ene er for vegetarer, siger Leo Wolff, der er musikproducer og vaskeægte londoner. Der serveres også forskellige slags kaffe samt friskpresset frugt- og grønsagsjuice.

Unge vilde med engelsk

På Alsion kan alle de studerende engelsk og mange af dem nyder at komme hos Leo Wolff, der i sagens natur mestrer det engelske sprog perfekt.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Meget undervisning på SDU foregår på engelsk, så det er helt naturligt for dem at tale engelsk med mig, men jeg forstår selvfølgelig dansk, siger hun. Det er heller ikke svært for hende at forestille sig, at de mange unge musikere i byen kigger indenfor og får en lille snak om musiklivet i byen, mens de drikker et krus kaffe.

Enkelt og fristende

Når der serveres suppe ved bordene, så er den i nydelige suppekopper og der er pynt på.

Det er sådan, Leo Wolff synes, suppe skal præsenteres.

Det er sådan, Leo Wolff synes, suppe skal præsenteres. Foto: Bo Bach Jensen

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg synes, at madvarer skal friste og det gør de ved at se indbydende ud, siger Leo Wolff. Hun ser også sin idé med suppe som et supplement til det, der serveres andre steder i byen.

Hvis du træder indenfor i Suppe og Coffee Bar, så kan du få et lille shot med dagens suppe – så du ikke risikerer at købe en hel kop, der ikke falder i din smag.

Foto: Bo Bach Jensen

Foto: Bo Bach Jensen

Artiklen fortsætter under annoncen

Med en baggrund fra bylivet i London, så kan Leo Wolff se flere ting, der kan sættes i scene i Sønderborgborg.

– Jeg har flere ideer i tankerne og viser det sig at være en succes at sælge suppe, så er det ikke utænkeligt, jeg finder et sted, hvor jeg kan være permanent, siger hun. Sker det, så tilføjes forretningsideen med flere ting fra hjemlandet.

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...