Nytårskur for alle de frivillige på Tangshave

9. februar 2023 Nordborg
Hyggelig Nytårkur. Privat foto
Hyggelig Nytårkur. Privat foto

Tangshave Bo og Aktivitetscenter holdt forleden nytårskur for at takke de mange frivillige der er tilknyttet centret. 72 af de 120 frivillige mødte op til den festlige dag, hvor Tangshaves køkken serverede en dejlig tre-retters menu. Vagn Hansen fra Gråsten spillede og førte alle sikkert igennem et repertoire af sange, der blandt andet bestod af Tangshave-sangen” og ”Sku’ gammelt venskab rent forgå, skriver Tangshave.

”Jeg synes det er en dejlig tradition at holde nytårskur, hvor vi mødes på tværs af de forskellige grupper, og ser hvem der også er frivillig her på Tangshave. Tanghave er det plejecenter i kommunen, hvor der er flest frivillige tilknyttet. I er stadig over 100, og det er sør’me flot”, sagde plejehjemsleder Betina Schmidt Jørgensen i sin tale til de frivillige.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Rigtigt mange aktiviteter og grupper viser, at vi har et center, hvor der er gang i rigtig mange ting – tak for det – og det er en fornøjelse at se og mærke det liv det medfører, og at livet stadig leves – også når man bor på plejecenter”.

 

 

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
24. marts 2023 Uddannelse, Sønderborg

Kom til markedsdag hos FGU på Solglimt

24. marts 2023 Uddannelse

Torsdag den 30. marts kl. 16-19 holder FGU Sønderjylland marked på Solglimt 4. Eleverne har haft travlt på værkstederne og produceret rigtig mange produkter som de sælger fra deres boder. “Upcykling som også er en del af markedet forventer vi os rigtigt meget af. Vi har lagt os i selen for at lave nogle rigtige […]

Læs mere...