Oliver Brommann er på vej til Jyske Mesterskaber

Oliver Brommann. Foto: Ole Kæhler
Oliver Brommann. Foto: Ole Kæhler
20. januar 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Når der i dagene fra den 3. til den 5. februar bokses der om de jyske mesterskaber i Horsens, så skal Sønderborg Amatør Bokseklubs letvægter, Oliver Brommann, i ringen.

“Han er i pulje med nogle meget erfarne og dygtige boksere. Blandt andet Europamesteren Nikolai Terteryan fra BK Vejle, så vi sender Oliver Brommann til Horsen for at han kan suge til og lære”, siger sønderborg-boksernes træner, Johnny Dehnfeld til SønderborgNYT.

Sidste weekend var Oliver Brommann i kamp i Gilleleje og han vandt med dommerstemmerne 4-1.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg synes, jeg boksede overlegent og burde ha’ fået alle dommerstemmerne, men måske er den ene dommer fra Gilleleje”, siger Oliver Brommann til SønderborgNYT.

Han skal ikke alene afsted til Jyske Mesterskaber. Han får følge af Muhammed Muhammed og Mykhailo Bandarchuk, der stiller op i Begyndermesterskabet, som er for boksere med meget få kampe.

19. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Foredrag gør foreninger klogere på børn og deres forældre

19. april 2024 Frivillige

Mange foreninger oplever at der er børn, der kun deltager i de ugentlige aktiviteter, men når der er træningslejr, lejre eller ture på programmet vælgere forældrene ikke at lade deres børn deltage. Samrådet Alssund har derfor sammen med Folkeoplysningsudvalget i Sønderborg Kommune arrangeret et foredrag med professor Lene Tanggaard, Torsdag den 25. april kl 19.00, […]

Læs mere...