Omstændighederne ved branden på Søstjernevej skal undersøges

10. juli 2020 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Umiddelbart ser det ud til, at branden på Søstjernevej torsdag aften, startede enten på eller tæt ved altanen.

“Om der blev grillet på altanen da branden opstod – eller umiddelbart inden, ved vi endnu ikke. Men det undersøges nu”, siger Thomas Berg fra det lokale politi.

Han fortæller videre, at beboerne i den brændte lejlighed er blevet genhuset.

“Og det er kun den ene lejlighed i blokken, der er ubeboelig”, siger Thomas Berg. Beboerne i to opgange blev evakueret, men de fik lov til at vende hjem igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torsdag aften talte politiet med en del beboere i området og måske hjælper det med at klarlægge årsagen til branden.

Brand og Redning fik alarmen torsdag klokken 20:37 – læs mere om branden og se fotos.