Oplev Cirkus Pyt med 25 års forestilling og få kage til

24. juni 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag i næste uge står der Cirkus Pyt på plakaten og Sønderjysk Kaffebord på programmet på Alssund Børne- og Ungdomscenter i Sønderborg.

Der er plads til 30 ved hver af de to forestillinger og meningen er, at gæsterne først ser de modige fakirer, dygtige jonglører og andre optrædende – og når forestillingen er slut, så går man ind til køkkenholdets veldækkede Sønderjysk Kaffebord, der er med i prisen.

– Vi er så kede af, at Kagernes Dag er flyttet til Aabenraa, så nu har vores køkken selv sat kage på vores program, siger Jytte Sørensen, bedre kendt som Pyt. Hun har oveni købet nogle små fiduser, der sikrer, man kan spise de helt store mængder kage. Jytte Pyt er tovholder på hele dagen for børnene på Alssund Børne- og Ungdomscenter og siden 1988 har hun sikret en årlig dag med cirkusforestilling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Plastictallerkner kan sagtens snurre på træpinde, men ikke på de plasticpinde, der følger med, siger cirkuschef Jytte Pyt, der nu har 25 års erfaring.

– Det er dejligt at arbejde med, fordi børnene hurtigt kan lære at gå på glasskår, tegnestifter, jonglere eller noget helt andet, siger Jytte Pyt. Det vigtige er slet ikke, om den unge optræder med det ene eller det andet. Men, at der kommer en oplevelse af at kunne noget.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Hvis du kan jonglere eller sådan noget, så kan du altid underholde, siger Jytte Pyt og tilføjer, at kan man underholde, så bidrager man positivt til festen, forestillingen eller i det selskab, man nu en gang er med i.

Nye og rutinerede

– Jeg har øvet på djævlespil i fire år, siger Mette, der er en af de unge, der har været med længe. De andre har øvet i et halvt års tid – og måske skal holdet fra Alssund Børne- og Ungdomscenter ikke stå med al underholdningen alene.

– Der kan komme hjælpere udefra og måske har nogle af dem numre, som de kan optræde med, siger Jytte Pyt. Hun fortæller, at som helt nyt, så skal gæsterne være forberedt på at have det rigtigt sjovt, når de sætter sig ind til kaffebordet.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi har krydret vores Sønderjysk Kaffebord med hofnarre, som man havde på slottet tidligere, siger Jytte Pyt.

Pladsbestilling

Hvis du skal nyde godt af de unges artisterier og det veldækkede Sønderjysk Kaffebord, så skal der bestilles plads til en af forestillingerne. Tæppet går til den første forestilling fredag den 5. juli  klokken 10 og igen klokken 11.30.

Jytte Pyt sidder klar i pladsbestillingen på telefon: 2790 4386 hverdage fra 9-14.

Se billeder fra træningen: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.569256283124940.1073741912.371861676197736&type=1

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...