Otte personer anholdt ved ransagning af ejendom i Nørager-kvarteret

14. juni 2017 112 Skrevet af: Michael Kjær

Syd- og Sønderjyllands Politi ransagede tirsdag mellem klokken 19.30 og 22.00 en ejendom i Nørager-kvarteret i Sønderborg. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ransagningen skete i forbindelse med efterforskning i en sag om overtrædelse af våbenlovgivningen og politiet fandt en gaspistol, tyvekoster samt euforiserende stoffer.

Ved aktionen blev otte personer i alderen 17 – 23 år anholdt.

Alle blev løsladt efter afhøring.