På torsdag skal byrådspolitikere diskutere krydstogtskibe

4. oktober 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune har siden 2016 haft fokus på krydstogtturisme og der er arbejdet målrettet på at markedsføre Sønderborg som krydstogtdestination og trække krydstogtskibe til byen.

Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme har i forbindelse med godkendelsen af medlemskabet i Cruise Copenhagen Network, ønsket en politisk drøftelse af indsatsen.

I budgetaftalen er der årligt afsat 100.000 kroner til krydstogtindsatsen og der er nu cirka 15.000 kroner tilbage til reelle anløb med den eksisterende økonomiske ramme, hvilket ikke er tilstrækkeligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

De to hidtidige besøg af krydstogtskibe i Sønderborg er blevet brugt som anledning til at lave markedsdage i byen. Sønderborg Handel har været samarbejdspartner og brugt knap 100.000 kroner ved hvert anløb til musikprogram med mere. Sønderborg Handel har informeret, at de ikke fremover kan betale så stort et beløb.

“Vi har jo set, at når der er musik og underholdning i Sønderborg midtby, så kommer folk også herind. Og det er godt for alle butikkerne. Og når det gælder underholdningen, så behøves man jo ikke sætte barren så højt som muligt”, siger udvalgsmedlem Jesper Kock til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

I en undersøgelse foretaget af UCN i samarbejde med Visit Danmark er det gennemsnitlige forbrug blandt krydstogtgæster i Aalborg opgjort til 307 kr. pr. person inklusiv guidede ture, entré og transport.

Det er lavere end de tal, som branchen normalvis opgiver, men retvisende for en mindre havn. Forvaltningen vurderer, at et tilsvarende forbrugsniveau kan forventes af krydstogtgæster i Sønderborg.

Cruise Copenhagen har oplyst, at de har interesse-tilkendegivelser fra flere end 40 mindre krydstogtskibe om at komme til Sønderborg i løbet af de kommende fem år – såkaldte ekspeditionsskibe. Tendensen går i retning af flere anløb, men mindre skibe. Det øger interessen for mindre havne, som Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gæsterne på ekspeditionsskibene er et andet klientel og har et højere forbrug på destinationen end typiske krydstogtgæster.

ProjectZero-visionen og krydstogtskibe

Udvalget ønsker også at se på krydstogtskibe i relation til ProjectZero og Sønderborgs grønne profil.

Krydstogtsskibe forurener og har et væsentligt klimaaftryk. Cruise Copenhagen har kortlagt verdens skibsfart til at stå for 2,5 procent af den samlede CO2-udledning, hvoraf krydstogtbranchen udgør cirka 5 procent af den samlede skibsfart i verden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har bedt om at vi får en beskrivelse af, hvad krydstogtsbranchen har gjort – og fortsat gør – for at blive grønnere”, siger udvalgsmedlem Jesper Kock.

“Jeg ved, at der er kommet en del restriktioner”.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...