Polak fik straksbøde efter et trafikuheld

20. september 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag kom der en polsk mand kørende i bil på Møllegade i Augustenborg.

“Da han kommer frem til Louisegade kører han bare ud – i stedet for at stoppe før, som han skal – og han rammer så en anden bil”, siger Peter Baum fra Lokalpolitiet i Sønderborg.

Ingen personer kom til skade ved uheldet.

“Polakken fik en straksbøde på 2500 kroner – og den blev straks betalt”, siger Peter Baum til SønderborgNYT.