Politiet søger vidner til slagsmål i Kongevejsparken

1. juni 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Politiet søger vidner der kan hjælpe med at finde hoved og hale i en sag om et slagsmål i Kongevejsparken i går eftermiddag.

Onsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse fra en borger om et større optrin i Kongevejsparken i Sønderborg.

“To personer havde aftalt at mødes i Kongevejsparken og begge havde taget en del venner med. Et par stykker fra den ene af grupperne gav sig tilsyneladende til at slå på en fra den anden gruppe”, siger Jan Rasmussen fra Politiet.

Fordi de fleste af de implicerede stak af fra stedet, søger politiet nu efter vidner.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil meget gerne høre fra vidner, så vi kan finde ud af, hvad der præcist er foregået i parken”, siger Jan Rasmussen til SønderborgNYT.

Hvis du kender til slagsmålet, så ring til Politiet på 1-1-4.