Natten til onsdag – klokken 00:40 – måtte en 31-årig mand fra Nordborg-området aflevere sin knallert til politiet.
“En patrulje havde standset ham på Omfartsvejen, fordi de havde en mistanke om, at knallerten var ulovlig. Føreren blev testet med narkometer og det gav udslag på hash og hertil kommer, at han havde fået inddraget førerretten til at køre på lille knallert”, siger Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi.
“Betjentene visiterede knallertkøreren i forbindelse med anholdelsen og han havde tre hjemmelavede kanonslag, som han også sigtes for – og så beslaglagde vi knallerten, fordi han flere gange har kørt i frakendelsestiden”.
Der er taget en blodprøve på knallertkøreren og resultatet fra den vil vise, om han var påvirket eller ikke.