Hærværksbølge ved Sønderborg Sygehus – nu gik det ud over politiet

Arkivfoto
Arkivfoto
31. januar 2025 112 Skrevet af: Sissel Vinther

På blot otte minutter blev en patruljebil udsat for hærværk, mens betjentene var inde på Sønderborg Sygehus natten til fredag. Mellem klokken 02:47 og 02:54 blev en natursten kastet gennem forruden, og sideruden ved førerpladsen blev knust.

I den seneste uge er der indtil nu anmeldt hærværk på 13 biler, parkeret i området ved Sønderborg Sygehus. Flere af bilerne har fået knust ruder, og i nogle tilfælde er der også stjålet værdigenstande fra køretøjerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker sagerne og opfordrer bilister til at være opmærksomme, hvis de parkerer i området. Samtidig opfordres eventuelle vidner, der har set mistænkelig adfærd, til at henvende sig til politiet med oplysninger på tlf. 114.

19. marts 2025 Politik, Sønderborg

Borgmesteren: Vi arbejder hårdt på at blive 77.000 indbyggere, men det er ikke afgørende at nå det præcist i 2030

19. marts 2025 Politik

Alle i byrådet, bortset fra Enhedslisten, står bag målsætningen om, at Sønderborg Kommune skal have 77.000 indbyggere i 2030, men på et pressemøde efter onsdagens møde i økonomiudvalget, sagde borgmester Erik Lauritzen, at det ikke er så vigtigt, om det lige præcis er i 2030, at der skal være 77.000 sønderborgere. ”Nej, det er ikke […]

Læs mere...